Bedre forhold til psykisk syge – – endnu en hjertesag for mig som politiker

Posted by admin on august 26, 2011  |   Kommentarer slået fra

Jeg vil have psykiske sygdomme ligestillet med fysiske sygdomme og kræver psykiatrien på finansloven næste år.

 

Som konservatives sundheds- og  socialordfører glæder det mig at mange andre partier er enige med mig i, at vi skal sætte fokus på psykiatrien med en styrket forebyggende indsats og flere sengepladser.

 

Psykiatrien skal have et tiltrængt løft de kommende år. Flere senge på de psykiatriske afdelinger betyder bedre behandling til patienterne. Og tilbuddet til angste og deprimerede om tilskud til psykologbehandling vil betyde, at færre udvikler psykiske sygdomme. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men hvis området for alvor skal rykke, skal psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme. Derfor vil Konservative have psykiatrien på finansloven. Det sikrer psykiatrien den økonomiske tryghed, som skal til for at give patienterne den bedste behandling.

 

Vi har med succes sat fokus på hjerte- og kræftpatienter. Nu gælder det samfundets mest udsatte – de psykisk sårbare. Og vi konservative har gode erfaringer med, at vores politik bliver gennemført.

 

Jeg vil senere her på min hjemmeside komme med et konkret udspil på hvor vi skal sætte ind for at højne psykiatrien.

 

WordPress SEO fine-tune by Meta SEO Pack from Poradnik Webmastera